Forside »  Dyrkning »  Off-label »  Titus »  printPrint

Titus (Rimsulfuron)

Middelnavn Titus WSB
Aktivstof Rimsulfuron (250 g v.st./kg)
Ukrudtsmiddel Må kun anvendes til bekæmpelse af tokimbladet ukrudt og hæmning af enkimbladet ukrudt i nordmannsgran og nobilis til juletræer og pyntegrønt.
Advarsel Læs altid på etiketten på handelsproduktet inden brug.
ikke anvendes nærmere end 2 meter fra vandmiljø (søer, vnadløb mv.).
Brugsanvisningens doseringsangivelser må ikke overskrides.
Titus må maksimalt anvendes 3 gange i løbet af en omdrift.
Brugsanvisning for Titus i nordmannsgran til juletræer og pyntegrønt
Virkemåde Titus (Rimsulfuron) har ca. 70 % bladeffekt og 30 % jordeffekt.

I følsomme planter bliver dannelsen af aminosyrerne isoleucion, leucin og valin hæmmet i plantens vækstpunkter. Efter optagelse standser plantens vækst i løbet af få dage, men synlige symptomer i form af gulfarvning og døde skudspidser ses først efter 1 – 2 uger. Herefter vil planten visne væk i løbet af 2 – 4 uger. Halveringstiden i jord er 10 – 20 dage
Mål-planter Titus bekæmper ukrudt som dueurt, gederams, burresnerre, kamille, brandbæger, enårig rapgræs og rajgræs med flere. Produktet har samtidig en hæmmende effekt på agertidsel, kvik og agerpadderokke. Den sidste art bliver væksthæmmet og vil nå en højde på 10 – 15 cm.
Tidspunkt Titus kan udbringes som forårssprøjtning i både nordmannsgran og nobilis i sidste halvdel af april måned eller først i maj – inden knopbrydning. 
Som sommersprøjtning - kun nordmannsgran - medio juni og eventuelt ved deling af dosering igen primo juli.
Titus udbringes som bredsprøjtning.
Virkning Fremmer
Fugtig luft og jord
Ukrudt i god vækst (typisk 1-4 løvblade - burresnerre 1-3 bladkranse)
Hæmmer
Tør luft og jord
Stort og langsomtvoksende ukrudt
Dosering Forårssprøjtning: (nordmannsgran og nobilis)
30 g handelsvare pr. ha ultimo april til primo maj (inden udspring).
Sommersprøjtning: (KUN nordmannsgran)
30 g handelsvare pr. ha medio til ultimo juni.
Eller som splitsprøjtning: (KUN nordmannsgran)
To gange 15 g handelsvare pr. ha. udbragt henholdsvis medio juni og primo juli.
Denne dosering må ikke overskrides.
Vigtigt at sprøjtevæsken tilsættes et klæbe/spredemiddel f.eks. 0,1% Lissapol Bio.
Udbringeningen foretages med traktor og bomsprøjte med 250-400 l vand/ha.
Blanding Titus må ikke blandes med andre midler.
Affald Eventuelle rester samt tom emballage skal afleveres til den kommunale modtageordning for kemikalieaffald.
Tom emballage, der er grundigt rengjort ved gennemskylning med vand kan dog bortskaffes med dagrenovationen.
Skyllevand hældes op i sprøjtevæsken.
Godkendelse Off-label
Produktansvar Dansk Juletræsdyrkerforening har på vegne af foreningens medlemmer søgt om en off-label tilladelse til anvendelse af Titus mod ukrudt ved forårssprøjtning i nordmannsgran og nobilis juletræer og pyntegrønt samt ligeledes til sommersprøjtning i nordmannsgran juletræer og pyntegrønt.

Dansk Juletræsdyrkerforening frasiger sig ved overdragelsen af godkendelsen ethvert ansvar for brugen af midlet. Således kan hverken producenten af Titus eller Dansk Juletræsdyrerforening gøres ansvarlige for eventuelle skader eller svigtende virkning, som måtte opstå ved brugen af Titus.
Ansvaret for eventuelle skader påhviler alene brugeren af midlet. Undtaget er dog sprøjteskader, der måtte opstå som følge af, at indholdet ikke svarer til det, kemikalieproducenten har anført på etiketten.


Seneste
09-05-12

Markvandringer 2012

Dansk Juletræsdyrkerforening afholder som tidligere år i samarbejde...
Betalte annoncer

Skov & Landskab, Københavns Universitet

Betalte annoncerVidentjenesten - korte, relevante og aktuelle artikler på kort form.- Til dig der vil vide mere
Arrangementer
Markvandring - Sjælland
Dansk Juletræsdyrkerforening afholder i samarbejde med Skov...