Producenter

Tilbage til oversigten

Juletræer på Sandet 4

Tag familien med til en uforglemmelig juleoplevelse. Gå på eventyr i plantagen, og få varmen over et glas gløgg og et par æbleskiver i vores juleværksted, når du har fundet det perfekte træ. Du kan også tage et kig på vores lille julemarked med drillenisser, glas og krukker, som du har mulighed for at købe med hjem til julesamlingen.

Køb dit juletræ ved Sandet 4 og pynt din stue med det flotteste træ. At tænke sig: Juletræet har i mere end 200 år oplyst danske stuer, kirker, haver og torvepladser. Når vi i dag har hentet et juletræ eller grønne grene ind i vores stuer ved juletid, mødes vi ofte i fællesskaber og pynter det med flettede hjerter, glaspynt, engle og stjerner. Det er en magisk tid, som de fleste af os holder af.

Hos os får du det flotteste juletræ med hjem. Vi har en kæmpe juletræsplantage, hvor du har mulighed for selv at finde og fælde netop det juletræ, du har udset dig.

Ved køb af juletræ, er der er gratis gløgg og æbleskiver i julestuen. Masser af julehygge, hjemmelavede ting, pyntegrønt i flotte bundter og buketter.

Vi glæder os til at se dig og familien.

Hilsen
Familien Birk.

Tlf. nr 20967701
E-mail sandet4@gmail.com
Adresse Sandet 4
4130 Viby Sj
Kontaktperson Henrik Birk
Åbningstider Åbent hver dag frem til jul fra 10 til 18
Hjemmeside www.juletraer.eu
Facebook https://www.facebook.com/skovbrugetSandet
Juletræer Nordmannsgran
Rødgran
Klippegrønt Nobilis
Nordmannsgran
Cypres (grøn, gul og blå)
Rødgran
Fæld selv Ja

Vores sted

Sandet 4, 4130 Viby Sj