Frostskadede skud kan opdeles i to:
- De helt døde skud, som er helt visne og
- Gulfarvede skud grundet ødelagte celler.
De brune skud syner af mindre sidst på sæsosnen, men de gulfarvede skud fanges let af det kritiske øje i kontrast til de mørkegrønne nåle. Desuden dannes en del Sankt Hans lignende skud i forbindelse med den nye knopdannelse. Disse er meget lysegrønne til en start, men bliver mørkere ved afmodning.
De helt døde skud er brune i august/september og skal pilles af træer, der skal sælges. Det gøres lettest/hurtigst med hænderne og ved tørre træer. Er skuddene våde, så er det meget besværligt.
De gule skud skal forsøges klippet væk med håndsaks og med skråtstillet klip, således klippearret skjules bedst muligt. Dette skal naturligvis gøres før afpilning af helt døde skud. Er omfanget af gulfarvning højtplaceret og dermed svært at klippe af uden at ødelægge muligheden for salg, skal det undlades og så vidt muligt lade træet står over, således næste års vækst kan overgro skaden.
Efter reparation bør træerne sælges som det de er, når reparationen er godt udført. Formklipning af juletræer er ikke en kvalitetsnedsættende faktor.


