Lagring af nordmannsgranfrø - Vandindhold og temperatur påvirker udbytte og plantekvalitet i planteskolen
- Forside
- Formidling
- Nåledrys
- 074
- Lagring af nordmannsgranfrø - Vandindhold og temperatur påvirker udbytte og plantekvalitet i planteskolen
Formidling
Formidling
Forfatter(e): Martin Jensen & Ulrik Bräuner Nielsen
Publikation: Nåledrys nr. 74
År: 2010
Side(r): 38-43
Pris: 150
Artikel/abstract:Ud fra undersøgelserne anbefales det at lagre frø af nordmannsgran ved 6-8 % vandindhold og ved -10 til -15°C i hermetisk lukkede beholdere. Dette giver de fleste brugbare planter og den bedste kvalitet. Uanset hvor lang eller kort tid frøet skal lagres, vil optimal behandling af frøet lige fra høst til såning sikre de bedste udbytter og den bedste plantekvalitet.
Hvad er optimale lagringsbetingelser for nordmannsgranfrø og hvilken betydning har ikke optimal lagring for planteudbytte og -kvalitet i planteskolen? Disse spørgsmål er især relevante i de år, hvor forsyningen med frisk frø er lille og man derfor må anvende overgemt frø. I PAF projektet ’Flerårig lagring af frø af nordmannsgran uden tab af spireevne eller plantekvalitet’, er det forsøgt at give mere præcise svar på, hvilke temperaturer og vandindhold, der er optimale for lagring i længere tid og hvilken konsekvens forskellige lagringsmetoder har på planteudbytte og kvalitet i planteskolestadiet. Resultater fra forsøg i to planteskoler viser nu betydningen af at sikre optimale temperaturer og vandindhold under frølagring.