GREEN CHRISTMAS: En ny standard for miljøvenlig dyrkning af juletræer

Formidling

Forfatter(e): Per Kudsk, Peter Hartvig, Annie Enkegaard, Simon Skov, Morten Ingerslev, Lars Bo Pedersen, Rune Ventzel Hansen, Claus Jerram Christensen & Lars Geil

Publikation: Nåledrys nr. 84

År: 2013

Side(r): 59-62

Pris: 150

Artikel/abstract:

GREEN CHRISTMAS er 4-årigt projekt, som har deltagelse af Aarhus og Københavns Universiteter samt Danske Juletræer. Projektet, som er finansieret via GUDP (erhvervsstøtteordning under NaturErhvervstyrelsen – Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram), startede den 1. april i år. Formålet med projektet er at udvikle en ny dyrkningsmetode for nordmannsgran. Metoden vil reducere forbruget og belastningen med ukrudtsmidler, mindske forbruget af kvælstofgødning og reducere kvælstofudvaskningen samt forbedre fødegrundlaget for bier og andre bestøvere. På sigt vil disse gevinster være med til at sikre, at juletræsproduktionen kan leve op til de skærpede krav, der vil blive stillet ikke bare til produktionen af juletræer, men til dansk planteproduktion generelt. Endvidere tror vi på, at man med et sådant dyrkningskoncept vil kunne ”brande” danske juletræer i udlandet endnu stærkere, end tilfældet er i dag. 

Læs artiklen