Algebekæmpelse - resultater fra en pilotundersøgelse

Formidling

Forfatter(e): Andrzej Matkowski

Publikation: PS Nåledrys nr. 37

År: 2001

Side(r): 29-32

Pris: 150

Artikel/abstract:

Flere juletræsproducenter har i de seneste år oplevet alvorlige problemer med alger på træerne. Algerne bliver ikke kun konstateret i tætte bevoksninger, men også på fritstående træer. De kan være et stort problem på grund af den kvalitetsforringelse, de medfører. Algerne kan ligefrem gøre juletræer og pyntegrønt usælgelig, og det fører til store økonomiske tab. Juletræsdyrkeren vil derfor gerne bekæmpe alger for at sikre sig afsætning og ikke kun af kosmetiske grunde. Nogle producenter afprøver forskellige midler mod algevæksten, men på nuværende tidspunkt er der ingen midler på markedet, som er godkendt til bekæmpelse i nåletræer.

Alger er primitive planter, der kan leve frit eller i symbiose med forskellige svampe. Det er væksten af alger og svampe, som giver de tykke og lavagtige, grågrønne til lysegrønne belægninger. Algerne lever af de næringsstoffer, som er opløst i regnvandet og i luften, og normalt vokser de bedst ved stor luftfugtighed, skygge og stillestående luft.

Læs artiklen