Danske Juletræer arbejder aktivt for at få sidestillet juletræsproduktion med landbrugsproduktion, hvilket bl.a. vil betyde samme afstandskrav til bygge- og beskyttelseslinjer i det åbne land som landbruget. Hvorfor kan der f.eks. plantes energiafgrøder eller majs helt op til en gravhøj, mens juletræer skal holde 100 meters afstand, når nu juletræerne ikke opnår en lige så stor højde? Og hvorfor skal kirkebeskyttelseslinjen forhindre dyrkning af juletræer, når nu juletræet i den grad understreger fejringen af Jesus’ fødsel?
Beskyttelseslinjerne diskuteres fra tid til anden i Folketinget, og foreningen er i dialog med et par politikere om den særlige problemstilling, som juletræerne har grundet status som skov i stedet for status som landbrug. Derfor ønsker foreningen at indsamle informationer om, hvor udfordret juletræsproducenterne er af de fem beskyttelseslinjer i det åbne land ved at udsende et spørgeskema.
Beskyttelseslinjerne findes i Naturbeskyttelsesloven og er kort gengivet nedenfor;
1) Strandbeskyttelseslinjen (§ 15)
Strandbeskyttelseslinjen er som udgangspunkt 300 meter fra alle kyststrækninger, men der kan forekomme undtagelser grundet eksisterende byggeri. Inden for strandbeskyttelseslinjen må der ikke ske ændringer af tilstanden, der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne eller lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
Strandbeskyttelseslinjen er ikke til hinder for:
Landbrugsdrift bortset fra tilplantning (f.eks. med juletræer), genplantning af skov, beplantning i eksisterende haver, sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme, brug af bestående forsvarsanlæg til forsvarsformål, brug af havneanlæg og arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål, mindre vedligeholdelsesarbejde på bygninger når bygningshøjden derved ikke forøges eller kun forøges i ubetydeligt omfang. Erhvervsbyggeri, der er nødvendigt for landbrugs- og skovejendomme samt for fiskerierhvervet, kan etableres indenfor strandbeskyttelseslinjen, hvis bygninger opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger – dog kun efter, at kommunen har givet tilladelse til bygningernes beliggenhed og udformning. Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt.
2) Sø- og åbeskyttelseslinjen (§ 16)
Sø- og åbeskyttelseslinjen ligger 150 meter fra alle søer med en vandflade på over 3 ha og 150 meter fra bredderne af de vandløb, der i 1983 havde en bundbredde på mindst 2 meter. Bestemmelsen gælder både for naturlige og regulerede vandløb. Inden for sø- og åbeskyttelseslinjen må der ikke bygges, placeres campingvogne og lignende, foretages beplantning eller ændringer af terræn.
Sø- og åbeskyttelseslinjen er ikke til hinder for:
Indgreb, der foretages med udgangspunkt i vandløbsloven, landbrugsdrift bortset fra tilplantning (f.eks. med juletræer), genplantning af skov, plantning af flerårige energiafgrøder bortset fra plantning i arealer i internationale naturbeskyttelsesområder, beplantning i eksisterende haver, brug af bestående forsvarsanlæg til forsvarsformål, brug af havneanlæg og arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål. Erhvervsbyggeri, der er nødvendigt for jordbrugs- og fiskerierhvervene kan etableres indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen, ligesom kommunerne kan få reduceret eller helt ophævet linjen ved at ansøge miljøcentrene om dette. Sø- åbeskyttelseslinjen administreres generelt restriktivt.
3) Skovbyggelinjen (§ 17)
Skovbyggelinjen ligger 300 meter fra alle offentlige skove (uanset skovens størrelse) og 300 meter fra alle privatejede skove, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammenhængende skov. Inden for skovbyggelinjen må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende.
Skovbyggelinjen er ikke til hinder for:
Brug af bestående forsvarsanlæg til forsvarsformål, brug af havneanlæg og arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål, driftsbygninger, der er nødvendige for jordbrugs- og fiskerierhvervene, og andre områder, der efter den hidtidige lovgivning har været undtaget. I almindelighed giver denne beskyttelseslinje sjældnere problemer i relation til dyrkning af juletræer.
4) Fortidsmindelinjen (§ 18)
Fortidsmindelinjen ligger 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven. Inden for fortidsmindelinjen må der ikke foretages ændring i tilstanden af arealet. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende. Udover de 100 m i beskyttelseszone så er gravhøje omfattet af reglerne om 2 m dyrkningsfrie bræmmer, der pr. 1. marts 2009 kom ind under krydsoverensstemmelserne ved tilsyn med danske landbrug.
Fortidsmindelinjen er ikke til hinder for:
Landbrugsdrift bortset fra tilplantning (f.eks. med juletræer), gentilplantning af skovarealer, der ligger uden for det areal, der er beskyttet efter museumsloven, beplantning i eksisterende haver samt sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme. Fortidsmindelinjen gælder ikke for fortidsminder, der ikke er synlige i terrænet. Fortidsmindelinjen administreres meget restriktivt, og man kan være underlagt fortidsmindelinjer fra fortidsminder beliggende på naboens arealer. Sættes fortidsmindet til bare et punkt i landskabet betyder beskyttelseslinjen, at man ikke kan dyrke juletræer på 3,14 ha. Fortidsminder er dog sjældent bare et punkt, men har ofte en udstrækning, hvorved arealet kan blive (betydeligt) større.
5) Kirkebeskyttelseslinjen (§ 19)
Kirkebeskyttelseslinjen ligger 300 meter rundt om alle kirker. Inden for linjen må der ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 m, med mindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Skovrejsning og juletræer inden for 300 meter linjen anses i mange tilfælde som værende i strid med kirkebeskyttelseslinjen, da skov (og juletræer) har potentiale til at blive over 8,5 meter høje.
Økonomi