Plantevækst er lig opbygning af organisk stof gennem forbrug af CO2 fra atmosfæren. Det er juletræer særligt gode til. De bruger CO2 i deres livsprocesser, som undervejs omdannes til kulstof, der bindes i stammer, grene, nåle og i jorden. I løbet af et år optager ét salgsklart juletræ ca. 4 kg CO2. I hele træets levetid på 10 år bliver det til 18 kg CO2. Dette betyder, at der på én hektar med juletræer årligt bindes 3,3 tons kulstof eller 12,2 tons CO2. Det er af samme størrelse som bindingen i de danske skove.
Forklaringen er, at juletræerne står tæt og vokser hurtigt – op til 2 cm om dagen og har mange generationer af nåle. Når juletræerne fældes, efterlades der, nåle, grenaffald og store mængder rødder, der langsomt bliver en del af jordens kulstofpulje. Langsommelighed er en fordel, fordi det øger muligheden for at binde kulstof i jorden. Samtidig er jordbearbejdningen ved juletræsproduktionen skånsom, fordi den kun lige ”kradser” i jordoverfladen og kun foretages en gang hvert tiende år. Dette giver et mere uforstyrret kulstoflager sammenlignet med den øvrige jordbrugsproduktion.
Den store binding fremmes af en lille og behovsbestemt gødskning. Juletræer er blandt de mindst gødskede plantekulturer i Danmark, og de er dyrket så miljøvenligt, at de på verdensplan er de mindste gødskede juletræer, men tilførslen af gødninger er samtidig årsagen til, at træerne vokser hurtigt og binder meget CO2.
Med et samlet areal af den danske juletræsproduktion på 22.000 ha udgør den totale kulstof- og CO2-binding i juletræer kun 1 % af bindingen i f.eks. de danske skove. Derfor løser juletræsproduktionen selvfølgelig ikke Danmarks eller verdens CO2-problemer, men produktionen er en af de nødvendige små tiltag, der samlet set bidrager til at løse vores fælles klimaudfordringer.
Læs om nordmansgranjuletræets livscyklusanalyse
