Økologiske juletræer skal også tilføres næringsstoffer for at produktionen er bæredygtig. Ellers ville jorden gradvist udpines, når man høster juletræerne. Juletræer indeholder nemlig mange næringsstoffer i de grønne plantedele, og uden en løbende tilførsel af disse næringsstoffer ville produktionen ikke være bæredygtig. Derfor tilfører både konventionelle og økologiske juletræsproducenter næringsstoffer i form af gødning. For de økologiske juletræsproducenter må gødningen kun tilføres som organiske (ikke nødvendigvis økologiske) gødningstyper såsom gylle, kødbenmel, hønsemøg eller staldgødning, mens konventionelle juletræsproducenter også må anvende kunstgødning.
Udviklingen er i de senere år gået mod en stadig støre anvendelse af organiske gødninger for de konventionelle juletræsproducenter, da disse gødningstyper frigiver næringsstofferne langsomt og mere i takt med træernes vækstrytme.