Ædelgranlus er et alvorligt problem i produktionen af juletræer. Lusenes sugning medfører kvalitetsforringelse, og kan i alvorlige tilfælde betyde at topskuddet visner og dør. Hidtil er lusene bekæmpet ved sprøjtninger med syntetiske insekticider, men flere er forsvundet de senere år (eksempelvis cypermethrin produkter og alpha-cypermethrin), og der forventes ikke at komme nye midler til. Indenfor gartneribrug er flere alternative produkter de senere år afprøvet overfor bl.a. fersken- og agurkebladlus. Erfaringen er, at flere midler er effektive, men også at visse midler kan skade kulturerne, især i prydplanter. Alternative midler er dels bekæmpelsesmidler af naturlig oprindelse, men basisstoffer, som har effekt på skadegørere. Flere af dem må også bruges i økologisk produktion. Der eksisterer kun få erfaringer med anvendelse af disse alternative midler i juletræsproduktion, og der er behov for systematiske undersøgelse af effekt overfor ædelgranlus og stammelus samt risikoen for skader på kulturen.
Læs om projektet i Nåledrys 122.
Læs om resultaterne i Nåledrys 127.
Læs om resultaterne i temadagspræsentationen fra 2024.