Skadedyr

Dyrkning

Dyrkning

Ikke én løsning
Der findes ikke en ideel løsning på alle problemer, men ved at kombinere forskellige metoder kan man ofte begrænse ska­der, som skyldes skadedyr. Kulturtekniske tiltag kan også medvirke til at forebygge skadedyrangreb, blandt andet kan man sørge for tilpas lys og luft i kulturen.

Ædelgranlus
Ædelgranlus er den væsentligste skadevolder på nordmanns­gran. Ædelgranlus kan forebygges, f.eks. ved at isolere kulturarealet fra andre arealer med nordmannsgran, hvilket mindsker risi­koen for at få ædelgranlus. En tæt skærm af andre arter end nordmannsgran eller almindelig ædelgran kan også modvirke opfor­meringen af bladlusene på grund af køligere og mere fugtige forhold. Ved at tilgodese naturlige fjender mod ædelgranlus, som mariehøns, galmyg, guldøjer, svirrefluer, ørentviste, kan problemet med ædelgranlus ligeledes reduceres.

Ædelgranlus

Bekæmpelsesmidler
En række bekæmpelsesmidler med påvist effekt er godkendt til økologiske juletræer. Det er ofte nødvendigt at gentage behandlingen. Bekæmpelse af ædelgranlus kan ske med insektsæber, olier og gelatinepræparater, som dog alle kan skade vokslag og give misfarvninger, hvis midlerne anvendes på tørkestressede træer og ved høje temperaturer. Det er også muligt at anvende naturligt pyrethrum (kræver tilladelse).

Mindre anvendelse
I 2016 fik Danske Juletræer en godkendelse til bekæmpelse af skadedyr (blandt andet ædelgranlus) med midlet Spruzit Neu, som er baseret på naturligt pyrethrum og rapsolie. Find vejledningen til anvendelsen her.

Galmider
Galmider kan også udgøre et problem, men problemet er muligvis ikke så stort som ved konventionel dyrkning, hvor rovmiderne, som spiser galmider, ofte går til ved bekæmpelsen af ædelgranlus. Sprøjtesvovl, der må anvendes i økologisk jordbrug, har fået en mindre anvendelses godkendelse af Miljøstyrelsen til bekæmpelse af galmider.

Gråsnuder
Der findes også godkendte præparater på markedet til økologisk jordbrug til bekæmpelse af gråsnuder, som lejlighedsvis kan optræde som skadedyr i juletræer og klippegrønt.

Analysefirma finder phtalater i plastikjuletræ

Eurofins Product Testing har fundet indholdsstoffer, der mistænkes for at være hormonforstyrrende i både mennesker og miljø samt skadeligt for forplantningsevnen.

Se flere nyheder

ASM Østervang er en mindre smede- og maskinfabrik, der laver forskellige opgaver i stål, maskinudvikling og mekanisk produktion.

Se forhandleroversigt

Plantekongres

Plantekongres er Nordens største om planteproduktion, natur, miljø og planlægning. Over to dage stilles der skarpt på den nyeste viden på området og på dine udfordringer og muligheder.

Se flere arrangementer