Dyrkning

FSC står for Forest Stewardship Council og henviser til de internationalt anerkendte retningslinjer for bæredygtig skovdrift. FSC er en certificeringsordning, der dokumenterer, at driften af en skov sker i overensstemmelse med de principper og kriterier, som FSC-retningslinjerne udstikker. Dette betyder, at driften, når skovejendommen er certificeret, lever op til de krav, der stilles af FSC. Der tages ikke højde for, hvordan skoven tidligere har været drevet.

FSC-mærket er en garanti for at der ikke fældes mere træ end skoven reproducerer. Samtidig sikrer FSC at skovarbejderne får en uddannelse, sikkerhedsudstyr og ordentlig løn.

FSC og juletræer
FSC-standarden tilpasses det enkelte land og de specifikke krav til FSC kan variere i forskellige lande. I Tyskland er det muligt at mærke juletræer med FSC-mærket hvis juletræsproduktion udgør mindre end 5% af skovarealtet, og hver kultur er mindre end 5 hektar.

De danske FSC-retningslinjer er skrappere og tillader ikke etableringen af nye juletræskulturer i certificerede skove, da disse juletræskulturer består af ensaldrede monokulturer, der ifølge FSC ikke dyrkes efter naturnære principper.

Når en ejendom bliver FSC-certificeret, forpligter ejendommen sig til - fra certificeringsdatoen - at arbejde efter de retningslinjer, som FSC har udarbejdet - herunder konvertering af plantager til blandingsskov, som dyrkes efter naturnære principper. De eksisterende juletræskulturer skal afvikles og konverteres til blandingsbevoksninger med minimum 20 pct. hjemmehørende arter. Der må som udgangspunkt ikke tilføres hverken gødning eller pesticider til bevoksningerne.

Når man er i konverteringsfasen kan ejendommen sælge juletræerne som FSC-certificerede, da skovningen af disse træer er et led i konverteringen. Det samme gælder for afviklingen af f.eks. rødgran- og sitkabevoksninger. Her kan de skovede træer også sælges som certificerede.

FSC beskæftiger sig kun med træer, som dyrkes i skoven og certificering af en specialiseret juletræsproduktion på markjord vil ikke være muligt.

Idet der ikke ses på, hvordan skoven tidligere har været drevet, lover FSC-mærket ikke forbrugeren et træ, som aldrig er blevet sprøjtet eller gødet. Men forbrugeren får et træprodukt fra en skov, som er ved at blive omlagt til naturnær drift. Når forbrugeren køber et FSC-juletræ, kan man sige at han hjælper skovejeren i omlægningsfasen. Støtten gennem købet af FSC-juletræer er således en støtte til hele skoven og ikke kun til det begrænsede areal, som træet stod på. Forbrugeren støtter, at der i fremtiden ikke bliver sprøjtet og gødet, og ikke kun i juletræskulturen, men i hele skoven. Samtidig sikres det, at skoven bliver dyrket, så der bliver taget mest mulig hensyn til skovens dynamik, skovens dyre- og planteliv, arbejdsmiljøet og til brugerne af skoven.

Godkendte tredjepartsvirksomheder, oftest konsulentvirksomheder, foretager certificeringen af skovejendomme. På FSCs hjemmeside kan du finde en liste over certificeringsfirmaer. Og læse mere om FSC-standarden.

Læs mere om FSC på www.dk.fsc.org

Flere juletræsproducenter ramt af frost

Om morgen fredag den 23. maj blev store dele af Midt- og Sydjylland ramt af nattefrost. I disse landsdele foregår en stor del af den danske juletræsproduktion, og selvom temperaturen kun var et par grader under frysepunktet, blev mange nyudsprungne nordmannsgranjuletræer ramt alvorligt her.

Se flere nyheder

De tre vigtigste faktorer i dit plantevalg: Proveniens, plantekvalitet & certificering

Se forhandleroversigt

Certifikatkursus

Danske Juletræer, Dalum Landbrugsskole og Hans Thostrup afholder certifikatkursus i hånd- og rygsprøjter i juletræer og klippegrønt for udenlandske medarbejdere.

Se flere arrangementer